Hvem er du i drama-eventyret? Prinsen? Prinsessen eller Den Onde?

Som terapeut får jeg tit spørgsmål omkring hvilke problemer folk kommer med til en terapitime, og grundet tavshedspligt kan jeg ikke fortælle noget om det. Men det jeg kan fortælle er, at de fleste menneskers problemer og konflikter kommer af, at de tror de skal spille en bestemt rolle eller karakter i et eventyr. Øh what?

 

Hvilke roller er det jeg taler om?

 

Vi tager udgangspunkt i et klassisk eventyr. Her har vi prinsen, prinsessen og Den onde bror, dronning, stedmor, blæksprutte m.fl. Her kalder vi blot karakteren ”Den onde”. Mellem disse tre karakterer opstår et klassisk trekantdrama mellem redderen som er skildret som prinsen, offeret som er skildret som prinsessen og krænkeren og er skildret som Den onde.

 

 

Prinsen/redderen

Prinsen er den karakter som ”redder” andre mennesker. Han drager afsted igennem ild og vand for at redde prinsessen, koste hvad det vil. Det er hans mission, det er det som giver ham hans plads og grund til ageren i eventyret. Ude i det virkelige liv er det de mennesker som altid sidder og lytter til andres problemer, også kaldet lynaflederne. Det er dem som sørger for at festen glider som den skal, alle er glade og alt er under kontrol. De lider ofte af hensynsbetændelse og er generelt ovre i andre menneskers behov hele tiden. De arbejder tit inden for servicefagene, fordi der behøver de slet ikke at tage stilling til dem selv og deres egne behov, næh da der er mange andre som har brug for dem. De finder en eksistensberettigelse i at være der for andre, og tiltrækkes tit af de mennesker som befinder sig i offerrollen, i eventyret skildret som prinsessen.

Prinsens grundfølelse er ensomhed. Det at have kontakt til andre mennesker og redde dem gør, at han ikke selv føler sig ensom og helt alene i verden. Så selvom prinsens redder-hensigt umiddelbart måtte være god, så er det i sidste ende en handling gjort for at undgå egen følelse af ensomhed, og sin egen stillingtagen til sig selv og sine egne problemer.

Gevinsten for at være denne rolle er ros og anerkendelse.

 

Den onde/ krænkeren

Den onde, er den rolle som krænker. Det er dem som altid skylder skylden på andre. Det er altid de andre som ikke ser sig for, ikke ryder op efter sig og ikke kan se længere end deres egen næsetip. Det er den karakter som synes verden er et ondt og forfærdeligt sted at befinde sig, og det er der andre som kan tage æren for. Det er dem som altid kan sige noget grimt og nedgørende om vild med dans-værterne eller dansernes kjoler i fjernsynet, eller dem som snærer af den langsomme kassedame. De er bedrevidende, belærende og ser generelt ned på andre mennesker.

Den ondes grundfølelse er vrede. Vreden kommer ofte af en indre skam, som man har påtaget sig, fordi man er blevet gjort forkert i sin barndom. Derfor krænker Den onde sig selv indvendigt med en såkaldt indre kritiker i en sådan grad, at der overkompenseres med korrekthed og en meget selvsikker facade udadtil, som gør det legitimt at krænke andre og dermed lette lidt på egen indre skam.

Gevinsten for at være denne rolle er magt.

 

Prinsessen/offeret

Prinsessen er den rolle, som spiller offeret. Offeret tror aldrig på sig selv, og har altid en følelse af ikke at være god nok og tilstrækkelig. Hun giver hurtigt op og synes generelt, at det er lidt synd for hende selv hele tiden. Hun venter på at andre løser hendes problemer uden hun skal gøre noget igen. Hun er dårlig til at tage ansvar for sig selv og hendes gøremål i livet og er tit forvirret og konfus over hvilken retning hun skal gå. Ofret kan både være vred og ynkelig. Det ynkelige offer venter i passivitet og længsel på at redderen kommer og gør sit job. Det kunne være det klassiske billede på prinsessen som sidder i det høje tårn og venter på sin prins. Det vrede offer mener, at andre er skyld i, at man har det dårligt og er helt fortabt.

Offeret har en grundfølelse af at være ked af det/sorg. Offeret ser meget ned på sig selv, og parrer tit op med Den onde som kan banke dem helt ned under gulvbrædderne eller prinsen som kan bruge uendelige mængder tid på at prøve at rede dem ud af den selvmedlidende suppedas. Prinsessen føler sig tit overset, misbrugt eller misforstået og tyer tit ind i en melankolsk og sorgfuld stemning.

Gevinsten for at være denne rolle er omsorg.

 

Så hvilken karakter spiller du?

Prinsen, prinsessen eller Den onde? Eller måske er du en blanding af to. Det kan også være at du blander dem alle og skifter rundt hele tiden. Ingen af rollerne er bedre end de andre. De er lige skidte så at sige, og i sidste ende er de alle et offer for dem selv.

Så hvornår spiller vi rollerne? Det gør vi langt hen ad vejen hele tiden, men de bliver især tydelige i konflikter og andre tilspidsede situationer, eller lige der hvor vi er på vej til at mærke vores indre smerte ensomhed, skam/vrede eller sorg.

 

Hver gang vi ikke tager ansvar for hvad vi føler og hvad du har brug for, så tyer vi til en rolle. De fleste har en primærrolle og den går ofte godt og dramatisk i spænd med ens kærlighedspartners rolle. Så hvis du er en prinsesse, så har du sikkert fundet din prins eller Den onde så i ubevidst opretholder hinandens roller og dermed skaber konflikter som bare vil køre i ring. Konflikterne vil køre i ring, da ingen af jer egentlig fortæller hvad I føler og hvad I har brug for. Det er altså jeres eventyrkarakterer som har gang i en konflikt og ikke jer selv.

Summa summarum. Så pointen ved dette indlæg er at opfordre til at sænke barriererne og fortælle hvordan man har det og hvad man har brug for, for det er den eneste måde hvorpå du træder ud af karakteren og dermed ud af dramaet. Omfavn den indre smerte som er skam/vrede, ensomhed eller sorg og gør det med spørgsmålet ”hvad føler jeg lige nu?” og ”hvad har jeg egentlig brug for”. Prøv at gør det næste gang du støder på en konflikt og se hvad der sker.

Hvis du har lyst til at arbejde personligt med dramatrekanten, eller bestille et uddybende foredrag, så kontakt mig nederst på siden og hør nærmere.