Jeg smager opkast i munden, når jeg hører sætning ”Man skal leve i nuet”.

Carpe Diem! Brug dagen! Grib øjeblikket! Lev i nuet, eller noget. Kært barn har mange navne.

”Man skal leve nuet”, var der engang en der sagde. En vending som de fleste har stiftet bekendtskab med. Formentlig igennem en træls selvudviklingstype af en moster, via et hipster-opslag på Instagram, eller måske har man endda hørt sig selv råbe det ud i gaderne, stiv kl. 04.25 en søndag morgen.

Det er en vending, som er godt slidt, og man kan snildt komme til at få en smule gagging-formennelse af at høre nogen sige den igen. Men hvorfor egentlig det? Det er vel på sin vis rigtigt nok, at de fleste burde vælge mere i den retning.  Er det fordi, det er lidt helligt? Det er på en måde kun ”overmennesker” som kan finde ud af den slags ”over-handlinger”. Jeg tror der sidder et lille menneske inde i de fleste af os, der et eller andet sted synes, at vi har eller har haft det lidt hårdt i livet, og derfor er det for os slet ikke en mulighed at ”leve i nuet”. Nej, den opgave kan vi trygt overlade til de ”over-spirituelle-jeg har haft en god barndom/jeg har arbejdet med min dårlige barndom-selvudviklings-namaste-typer”. Det er på en måde lidt rart, at vi har overladt det til dem, så vi bare kan trille videre i den vanlige hverdagsrille. Livet går jo meget godt alligevel.

Det er lidt ligesom at have et hår i munden

Men selvom vi gør det, lever livet videre uden større bekymring, så er sætningen; ”lev i nuet” lidt ligesom et hår man ikke kan få ud af munden. Det bliver ved med at sidde der, flytte sig rundt, og når man endelig har fået fjernet det, så finder man ud af, at det havde man slet ikke, det havde bare forviklet sig længere ned på tungen. Der er på en måde noget, der rykker i vores sjæl, når vi hører ordene ”Lev i nuet”. Det er bare uoverskueligt at skulle gøre noget, som man har en fornemmelse af hvad er, men man slet ikke ved hvordan man gør. Jeg synes personligt ikke altid, at det er en let opgave, og jeg har gerne 117 ting, jeg gerne vil have ordnet inden, at jeg kan leve i det der nuet. Og så er pointen ligesom røget for længst.

Så hvordan gør man egentlig? Jeg har sat mig ned, tænkt lidt og skrevet lidt. Jeg kom frem til tre ord, som jeg ser som essentielle, og nogenlunde håndterbare, hvis man vil lege lidt mere med nuet, end sædvanligvis. Tre ting som kaster dig lidt længere ind i nuet, end at poste et såkaldt helligt opslag på Facebook i hvert fald.

Tid

Vi er alle ophængt på tid. De fleste af os har en kalender, og mange planlægger sig ind og ud af det meste. Men hver eneste gang vi enten skriver, taler eller tænker på fremtid eller fortid, så er vi et andet sted end i nuet. Man kan ikke undgå det, men det er måske en tanke værd, hvor meget tid vi egentlig bruger på både fortid og fremtid, og hvor meget nutid som ærgerligt nok er baseret på, hvad vi skal i fremtiden eller hvad vi har gjort i fortiden. Vi bruger tilmed fortid og fremtid som en undskyldning for at være på en bestemt måde i nutiden. Så bare for sjov. Hvordan ville dit liv være uden en fortid eller en fremtid lige nu? Hvad ville du gøre? Hvem ville du være, og hvem ville du være sammen med? Det er fuldstændige skøre spørgsmål, men det kan hurtigt give én en fornemmelse af hvilken energi man ville have, og der ville være rundt omkring én, hvis man var i nuet. På den måde kan man række ud efter den energi som måske har udformet sig i konkrete billeder, og dermed komme tættere på nuet.

Tanker

Vores tanker er der, og vi kan ikke fjerne dem, men vi kan prøve at lægge mærke til hvilke tanker der fylder, og om de er nødvendige og brugbare for os. Her vil jeg inddrage en forskel på det feminine og maskuline. De mennesker med mest feminine essens, som oftest er kvinder har en tildens til at bruge enormt mange tanker på at bekymre sig. De bekymrer sig om fortiden og om fremtiden i alle mulige former og figurer, og det tager dem hele tiden væk fra at være nærværende i nuet. Bekymringen ligger næsten altid i fortiden eller i fremtiden. Mon nu maden var god til festen? Mon min søn kommer uskadt hjem i nat?
Mennesker med maskulin essens, som oftest er mænd bruger derimod mange tanker på skyld. Hvad de kunne have gjort bedre, hvad de kunne have lavet om osv. Mænd tror, at de er skyld i en hel masse uden at være det, og de bruger en masse tid og tanker på det, og her trækker de sig hver gang væk fra nuet, da skylden også som oftest også ligger i fortiden eller fremtiden. Det er min skyld, at vi ikke har penge til at komme på ferie. Det er min skyld, at hun nu græd igen.

Så hvis du er kvinde, hvor meget tid og hvor mange tanker bruger du på at bekymre dig? Og som mand, hvor meget skyld pålægger du dig selv hver evig eneste dag? Hvordan ville det være at slippe det? Måske bare i 10 min. Eller en halv time.?

Bevidsthed

Den sidste af de tre ord er bevidsthed. Bevidsthed kan være en svær størrelse at forholde sig til, men den nemmeste måde at forklare ordet på er en form for ”over tanke”. En tanke som betragter alle de andre små tanker vi gør os, alle vores handlinger, og alt hvad vi fortager os generelt. Vi er nemlig, når vi snakker om, at vi vil være i nuet og generelt være mere nærværende med hvad vi laver, nød til at være bevidst om, hvornår vi fratager os selv muligheden for det. Vi skal nemlig komme i ”over tanke” om hvornår vi er i fortid og fremtid, hvornår vi er bekymrede, og hvornår vi bare generelt koncentrerer os om alt andet end at være til stede lige nu og her. Bevidstheden er, som jeg ser det, den vigtigste ingrediens for at kunne ændre på noget som helst.

Hvis man altså har lyst til at ændre på noget som helst. Alt hvad vi gør som mennesker har en positiv hensigt. Så der er massere positive hensigter i at leve i nuet eller i hvert fald prøve på det, og der er også massere positive hensigter i at lade være med at leve i nuet. Så behøver man f.eks. ikke tænke over så meget, man behøver ikke arbejde på en ændring, man kan være tryg i sin hverdagsrille, og man kan smage opkast i sin mund hver gang man ser et latterligt opslag på Facebook eller instagram som beretter, at man skal ”leve i nuet”, og så kan man tænke i sit stille sind, at man er lidt bedre end dem, da man i det mindste ikke spilder tid på at prøve på det, eller noget.

Tak fordi du måske spildte din tid i 5 min.