Lider du også af banansyndromet?

Vi kender det de fleste af os. Nogle dage fylder syndromet mere end andre. .

I går havde jeg selv en af de dage, du ved. En dag hvor det er ligesom at være inde i en skal af alt det, man ikke fik gjort, alle de mennesker man svigter, alt det man ikke kan finde ud af eller tage sig sammen til. En tæt skal af ordet “ikke”. .

Det kan godt føles lidt som at være en banan fanget i en bananskrald. Ret mørkt og klaustrofobisk. Og så alligevel trygt.
For hvad er den positive hensigt så med at være en banan, der har det lidt røvbanansagtigt fra tid til anden? .

Den positive hensigt er nok forskellig for os hver i sær. For mig, er det en blanding af, at hvis jeg ved, at jeg har dårlig samvittighed over noget, så ved jeg også, at jeg kan optimere mig selv og gøre det endnu bedre.
Samtidig er det sgu også en undskyldning for ikke at lave noget, og måske falder der endda lidt ekstra omsorg af, hvis jeg er heldig. Yderst lækkert faktisk. .

Så Ja. Ingen er bananer med røv-banans-agtige følelser, uden at det giver dem noget positivt i en eller anden grad. .

Hvis man gerne vil hurtigt ud af sin bananskrald, så er kunsten at indfrie og sikre sig den positive hensigt, men ændre adfærden.
Så jeg skal sikre mig, at jeg på en anden måde kan vide at jeg kan optimere mig selv og være lidt doven, uden at krybe ind i en bananskrald og ynke.
Den er svær, I know. Men det kan lade sig gøre. .

Så i dag, åbnede jeg skralden og se, solen skinner.
Det havde jeg aldrig opdaget inde i bananskralden. .